Betal ikke for for meget plads, brug den rigtige fjernbackup løsning

Kategori: Backup software, Fjernbackup, Online backup, Remotebackup, Syntetisk backup Skrevet d. 5 maj 2011

Som kunde hos en remote backup udbyder betaler man oftest for den plads man bruger hos udbyderen. Derfor er der en idé i for kunden, kun at tage backup af det mest nødvendige, og ikke gemme for mange versioner af backup hos udbyderen. Det sparer plads og dermed får man som kunde en mindre udgift. Ulempen er så at man ikke kan gå så langt tilbage i tid, hvis det nu skulle blive nødvendigt at restore data, og dette er et ønske/krav.

Spar plads med syntetisk fuld backup

Med en fjernbackup løsning der understøtter syntetisk fuld backup, sparer man plads, hvis man ønsker at have mange revisioner af en fil. Årsagen er at man ikke behøver at have flere fulde backup liggende og tage plads, da syntetisk backup kun tager backup af forskellen i data, siden sidste backup. Man kan nøjes med en fuld backup, og efterfølgende syntetisk fuld backup i X antal versioner (og ind imellem disse, eventuelle inkrementelle/differentelle backup’er).
Den syntetiske fulde backup erstatter den fulde backup, hvorved der spares plads, og systemet selv kan finde ud af at samle forskellen i data igen, sådan at data bliver korrekte ved en restore.Harddisk - fjernbackup

Syntetisk backup og store filer

Syntetisk backup er særdeles interessant ved backup af store filer, f.eks. databaser (som f.eks. C5, Navision osv.), CAD filer og andre filtyper der fylder meget og ofte ændres. Ved en syntetisk backup, er det kun ændringerne i filen siden sidste backup, der tages backup af, ikke hele filen. Har man f.eks. en stor fil på 200 Mb, og man laver nogle ændringer i den, f.eks. samlet 1 Mb ændringer, så er det kun de 1 Mb data der tages backup af. Det betyder at backup tiden, når vi snakker remote backup, bliver væsentligt reduceret, da der ikke skal overføres så meget data, som hvis der skulle laves backup af hele filen.

Komprimering af data

Udover kun at tage backup af de faktiske ændringer, er det også vigtigt at data pakkes korrekt, så de fylder mindst muligt. Jo bedre backup data er pakket, jo flere backup data kan man som kunde hos remotebackup udbyderen, have plads til på den bestilte plads. Det betyder også noget for overførslen af data til backup serveren, da ens upload på Internetforbindelsen har indflydelse på, hvor meget data man kan tage backup af, inden for et givent tidsrum (backup vinduet).


Efterlad et svar